Adresseændringer skal straks meddeles til kontoret. På fronter ændres også emailadresse.
Indleveres på kontoret eller lægges på bord ved pedelkontoret.
Skolens kantine er bortforpagtet og er således en privat virksomhed. Der er åbent dagligt mellem kl. 7.30 og 13.30. Hver dag tilbyder kantinen en varm ret, desuden serveres smørrebrød, toast, burgere, salat m.m. samt diverse drikkevarer. I kantinen kan du bestille kage m.v., hvis du ønsker at overraske klassen på din fødselsdag med et "sødt indslag".
Klassehylderne findes udenfor lærerværelset. På hylderne lægges meddelelser til klassen. Hold især øje med indholdet, hvis du har været fraværende.
Klasserepræsentanten skal sørge for, at sedler/meddelelser fra kontoret, lærere, elever eller udvalg kommer ud til den pågældende klasse.
På gymnasiets kontor kan du henvende dig med spørgsmål vedrørende din uddannelse. Personalet består af rektor og vicerektor, 3 administrative medarbejdere og 2 inspektorer.
ENHVER er ansvarlig for at rydde op efter sig selv. Når du forlader et klasselokale skal du:
Det samme gælder når du har siddet i fællesområderne både i og uden for timerne!
Efter frokost, uanset hvor du har siddet, skal du:
Det er VIGTIGT dagligt at holde godt øje med opslag på opslagstavlerne, på intranettet og på den elektroniske informationsskærm ved administrationen. Her meddeles f.eks. skemaændringer, personlige beskeder f.eks. fra administrationen eller studievejlederne. Nogle opslagstavler er reserveret til bestemte formål – markeret med overskrifter. Tal med Kamilla Karbo på kontoret, hvis du skal bruge plads til et opslag.
Rygning foregår udendørs.
Skolesamling afholdes en gang om ugen i frikvarteret kl. 09.35, men er der mange beskeder og underholdning, kan skolesamlingen strække sig ind i den efterfølgende time. Skolesamlingen afholdes på skiftende ugedage. Den klasse, som har ugevagten, skal afholde skolesamlingen:
Studie- og ordensreglerne kan læses her på skolens hjemmeside, og eleverne har pligt til at sætte sig grundigt ind i reglerne. Det er her, man finder regler om respekt for undervisningen, herunder pligten til at være til stede og deltage aktivt i timerne og pligten til at aflevere skriftlige opgaver. Foruden regler for almindelig god adfærd på skolen, herunder for brug af skolens lokaler, inventar og undervisningsmaterialer m.m. Studie- og ordensreglerne indeholder også bestemmelser om de sanktioner skolen kan iværksætte, såfremt reglerne ikke overholdes. Skolen har en særlig alkohol- og rusmiddelpolitik, som også er tilgængelig her på hjemmesiden.
Studiekort udarbejdes til alle elever på MfG med billede, navn og afgangsår. Studiekortet kan bruges som bevis bl.a. ved museumsbesøg og andre steder med studierabat. Desuden kan der købes et landsdækkende studiekort. Salget heraf tager elevrådet sig af.
SU er den økonomiske hjælp, den danske stat giver unge over 18 år, der tager en uddannelse. Du kan tidligst få SU fra kvartalet efter du er fyldt 18 år. Ansøgningsskema kan hentes på su.dk og skal udfyldes og afsendes elektronisk. Skolen kontrollerer og godkender derefter den elektroniske ansøgning. Joan Wander på kontoret vil være dig behjælpelig med evt. spørgsmål.
Sygetransport kan iværksættes ved henvendelse på kontoret, hvis du i en periode får behov herfor.
Du har mulighed for at få tilskud til transport. Du kan finde et ansøgningsskema på uddannelseskort.dk. Skemaet udfyldes og afsendes elektronisk. Skolen kontrollerer og godkender derefter den elektroniske ansøgning. Du modtager et rabatkort fra SU-styrelsen og skal derefter købe et buskort hos Fynbus. Du skal selv betale ca. 9,50 kr. pr. dag, som uddannelseskortet gælder - det er egenbetalingen. Resten er gratis, du får nemlig 100% rabat på beløb over egenbetalingen. Du får rabatten, allerede når du køber uddannelseskortet og du skal derfor kun betale egenbetalingen.
Ugekalenderen er en oversigt over ugens aktiviteter, som ikke står på jeres skema. Det er også en oversigt over, hvem der er til møde hvor etc. Ugekalenderen kan ses på intranettet samt på den elektroniske skærm ved administrationen.
At have ugevagten betyder, at en klasse har ansvaret for nogle opgaver i en bestemt uge. I løbet af et skoleår har man ugevagt ca. 2 gange. Ugevagten består i følgende: