Til forsiden

Holmehøjvej 4
5750 Ringe
Tlf. 6262 2577
Fax 6262 1521
post@midtfyns-gym.dk
EAN 5798000557710

Eksamen i gymnasiet

Når du går i gymnasiet, skal du opleve mange forskellige prøveformer. Der er både mundtlige og skriftlige eksaminer med kendt og ukendt materiale.

Studentereksamen bestå af 10 eksaminer samt et studieretningsprojekt. Eksamensbekendtgørelsen kan findes på Retsinformation.

7-trinsskalaen

Karakterskalaen som benyttes i gymnasiet har 7 trin. Nedenfor findes en oversigt over de enkelte karakterer.

  • 12 - Den fremragende præstation
    Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler.
  • 10 - Den fortrinlige præstation
    Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
  • 7 - Den gode præstation
    Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
  • 4 - Den jævne præstation
    Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
  • 02 - Den tilstrækkelige præstation
    Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
  • 00 - Den utilstrækkelige præstation
    Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
  • -3 - Den ringe præstation
    Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

Yderligere information om karakterskalaen findes hos Uddannelses­guiden og Undervisnings­ministeriet.