Kostpolitik for Midtfyns Gymnasiums kantine

Baggrund

Gymnasieelever spiser på hverdage 25-40% af deres mad på skolen. Vi har derfor et stort ansvar for, at maden er sund. Samtidig viser den netop afsluttede UMV, at eleverne ønsker en sundere mad i kantinen.

Ifølge Regeringens Fødevarepolitiske redegørelse fra november 2006 skal alle statslige arbejdspladser inden udgangen af 2008 formulere en kostpolitik. En vigtig del heraf er en mad- og måltidspolitik for kantinerne.

Målsætningerne giver overordnede anvisninger for, hvordan udbudet og maden i en kantine kan sammensættes for at sikre, at den er sund, i betydningen ernæringsrigtig. Målsætningerne er baseret på de officielle og videnskabeligt fastsatte kostråd fra Motions- og Ernæringsrådet og Fødevareinstituttet. De består af 4 generelle anbefalinger A-D og de 8 konkrete målsætninger for kantinemad og mødeforplejning.

Overordnede mål

• A. Et sundt udbud
  Maden fra kantinen skal være sund. Det sunde valg hos eleverne fremmes ved at kantinerne fører en pris- og kvalitetspolitik, der tilskynder til det sunde valg.
  Alle anretninger inkluderer salat eller frugt. Kantinen tilbyder sunde mellemmåltider, som elever og medarbejderne let kan tage med sig.
• B. Indretning af kantinen
  Indretningen af kantinens skal tilskynde eleverne til at vælge de sunde fødevarer. For eksempel skal frugt og grønt have en fremtrædende plads i opbygningen af disken, medens slik og sodavand sælges fra automater.
• C. Økologi
  Der sikres et væsentlig udbud af økologiske fødevarer. Særligt indenfor de varegrupper, hvor den økologiske produktion er betydelig, skal der sikres en høj andel af økologiske fødevarer.
• D. Involvering af flere parter
  Alle parter, dvs. kantinepersonale, ledelse, lærere og elever involveres i processen omkring ændringen til et sundere udbud og med formulering af en mad- og måltidspolitik. Erfaringer viser, at det er vigtigt, at alle parter er medbestemmende og føler et ejerskab for tiltagene.

Konkrete målsætninger

1. Der spises frugt og grønt - 6 om dagen
   Voksne anbefales at spise 600 g frugt og grønt om dagen. Mellem 200-300 af de 600 g bør indtages i arbejdstiden.
   Forslag til målsætninger:
   
   • Der serveres mindst 150 g grønsager og 1, gerne 2 stk., frugt pr. dag pr. kunde.
   • Frugt og grønt indgår i alle menutilbud og prispolitikken tilskynder til valg af frugt og grønt.
   • Hvis kantinen er ansvarlig for mødeforplejning, er frugt og grønsager - gerne udskåret - et fast element.
2. Der spises fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
   Det anbefales, at spise 200-300 g fisk om ugen. Dette kan opnås ved at spise to hovedmåltider med fisk om ugen, eller ved at spise fisk som hovedmåltid en gang, samt fisk som pålæg 4 gange om ugen. Skaldyr gælder også som fisk.
   I praksis:
   
   • Hvis der serveres varm mad, består denne af fisk mindst én gang om ugen.
   • Ved buffetservering er der fisk på buffeten hver dag.
   • Hvis der er pålæg, smørrebrød eller sandwichs, er der mulighed for at vælge fisk hver dag.
3. Vi sparer på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
   Fedt bør højst udgøre 25-35 E% (= energiprocent) af det daglige energiindtag. Heraf må mættet fedt maksimalt udgøre 10 E%. Mættet fedt stammer fortrinsvis fra kød- og mejeriprodukter samt faste fedtstoffer. En tommelfingerregel for voksne er 25-30 g fedtstof om dagen, det svarer til 2 spiseskefulde fedtstof.
   I praksis:
   
   • Fast fedtstof som smør og hårde margariner erstattes med flydende olier i madlavningen.
   • Brug af smurt fedtstof på smørrebrød og sandwich minimeres eller elimineres.
   • Der anvendes mejeriprodukter med et lavt fedtindhold: højst 0,5 g fedt pr. 100 g i mælk og 17 g fedt pr 100 g i ost. Syrnede mejeriprodukter med højst 10 g fedt pr. 100 g anvendes i begrænsede mængder. Federe mejeriprodukter serveres undtagelsesvist.
   • Kød og kødpålæg bør som hovedregel indeholde max. 10 g fedt pr. 100 g.
4. Vi sparer på saltet
   Danskernes saltindtag kommer primært fra forarbejdede fødevarer såsom brød, smør, ost, kød- og fiskeprodukter. En undersøgelse af kantinemåltider viser, at saltindholdet generelt er for højt.
   I praksis:
   
   • Der vælges forarbejdede madvarer med så lavt saltindhold som muligt, fx ved valg af pålægstyper og brød.
   • Saltforbruget ved tilberedningen af kantinemaden begrænses så meget som muligt.
5. Der spises kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
   Voksne bør spise ca. 500 g kulhydratrige fødevarer om dagen, fordelt på brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Desuden bør man indtage 25-35 g kostfibre pr. dag.
   I praksis:
   
   • Menuerne inkluderer altid kartofler, ris, pasta, brød eller lignende. Der vælges de grove varianter, specielt fuldkornsprodukter.
   • Der er mindst 6 g kostfibre pr. 100 g i brød.
   • Der tilbydes altid fuldkornsbrød og rugbrød.
6. Vi sparer på sukker - især fra sodavand, slik og kager
   Sukker bør maksimalt udgøre 10% af det daglige energiindtag. Det svarer til ca. 55 g for kvinder og ca. 70 g for mænd. Et højt indtag raffineret sukker kan betyde, at sukkeret erstatter indtaget af mere næringsrig kost, og at det samlede energiindtag samtidig bliver for højt. Det er især læskedrikke og mellemmåltider som slik og kager, der bidrager til danskernes sukkerindtag.
   I praksis:
   
   • Kantinen bidrager ikke til brugernes sukkerindtag i hverdagen - dog kan mad og drikke med et højt sukkerindhold serveres ved særlige lejligheder.
7. Vi slukker tørsten i vand
   Det daglige væskebehov på ca. 1½ liter bør dækkes af vand. ½ liter af væskebehovet kan dækkes af mager mælk.
   I praksis:
   
   • Der tilbydes er fri adgang til koldt kilde-/postevand på skolen.
   • Drikkemælk indeholder højst 0,5 g fedt pr. 100 ml.
   • Juice sælges i højst 1/4 l emballager
8. Vi spiser varieret og i de rigtige mængder
   Y-tallerkenen anvendes som model for et sundt måltid. Y-tallerkenen angiver mængdeforholdene for et sundt måltid: 2/5 er brød, kartofler, ris eller pasta, 2/5 er grønsager eller frugt og 1/5 er kød, fjerkræ, fisk, æg, ost eller sovs.
   I praksis:
   
   • Ved tallerkenservering af varmt måltid anvendes Y-tallerkenen som rettesnor.
   • Buffeten indrettes, så kunderne tilskyndes til at sammensætte måltidet efter Y-tallerkenen. Frugt, grønt og brød kan fx fylde meget i buffeten og placeres først, mens kød og oste placeres sidst i buffeten.
   • Kantine og automater tilbyder sunde og mættende mellemmåltider i passende portionsstørrelser.