Mødepligtsregler
Bestemmelserne i bekendtgørelse om studie- og ordensregler
Elevens pligter i henhold til § 3
Eleverne skal opføre sig ordentligt.
Elevens pligter i henhold til § 4
Elevernes pligt til aktiv deltagelse i undervisningen indebærer
- fremmøde til undervisning, der kræver tilstedeværelse på skolen, og som varetages af en
tilstedeværende lærer
- rettidig aflevering af skriftlige opgaver, der kvalitativt og kvantitativt følger de krav der er
fastsat
- deltagelse i terminsprøver, årsprøver og lignende
- deltagelse i ekskursioner mv. efter de herom gældende regler
- deltagelse i anden undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning
Der er særlige regler for fritagelse fra undervisning.
Skolens pligter i henhold til § 5-6
Rektor skal sikre, at der sker registrering af den enkelte elevs deltagelse i undervisningen, herunder aflevering af
skriftlige opgaver. Eleverne skal have mulighed for regelmæssigt at kontrollere og afgive bemærkninger til
registreringen. Studie- og ordensreglerne skal indeholde en procedure for skolens håndtering af
forsømmelser, og skolen har pligt til at reagere tidligt på forsømmelser.
Sanktioner ved fravær og manglende aflevering samt overtrædelse af ordensreglerne (§ 7)
Hvis rektor skønner, at en elev tilsidesætter pligten til at deltage aktivt i undervisningen, kan
følgende sanktioner iværksættes:
- skriftlig advarsel (kan evt. følge efter en mundtlig tilrettevisning)
- udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter
- midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår (udelukkelsen registreres
som fravær)
- henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin i det
pågældende år (med bortfald af årskarakterer)
- fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag (med krav om prøve i
de(t) manglende fag året efter)
- bortvisning i særligt graverende tilfælde.
Den iværksatte sanktion skal være rimelig og relevant i forhold til den konkrete overtrædelse
af studie- og ordensreglerne. Skriftlig advarsel er normalt en forudsætning for mere vidtgående
sanktioner.
Rektor vil normalt ikke iværksætte nogen vidtgående sanktion, før eleven efter modtagelse af
skriftlig advarsel har haft en rimelig tid til at rette op på sine forsømmelser.
Forsømmelsesregistrering og sanktioner er normalt begrænset til at gælde indenfor ét
skoleår.