Til forsiden

Holmehøjvej 4
5750 Ringe
Tlf. 6262 2577
Fax 6262 1521
post@midtfyns-gym.dk
EAN 5798000557710

Undervisningsmiljøvurdering 2009

Forord

Denne undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet i medfør af bestemmelsen i "Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø" (2002), § 6.

Arbejdet er initieret i skolens sikkerhedsudvalg, hvortil eleverne har valgt to repræsentanter. Sammenskrivningen er foretaget af skolens sikkerhedsrepræsentant. Undervisningsmiljøvurderingen vil i lighed med APV blive forelagt for skolebestyrelsen til orientering.

Undervisningsmiljøvurderingen er foregået med udgangspunkt i den vejledning der er udsendt af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og med benyttelse af det materiale, som centeret har stillet vederlagsfrit til rådighed for skolerne. 63% (282 ud af 448) har besvaret det elektroniske spørgeskema, heraf har 52% (233 ud af 448) besvaret spørgeskemaet helt færdigt.

De forskellige spørgsmål er givet en vægtning fra 0 – 3 (hvor 3 angiver højeste betydning i forhold til det overordnede emne), og svarene er tildelt point fra 1 – 5 (hvor 5 er bedst). Pointscoren omregnes nu til en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst!

Vi ser her at MfG scorer relativt højt på de fleste emner. Der er kun 5 emner, hvor vi ligger lavere end landsgennemsnittet: Aktivitetsmuligheder, mobning, lektiehjælp/studiehjælp, elevudvalg og fravær!